Dette er historien om Marie Knygberg (født 1924) og hendes mand Mogens Lauritz Hjelm Larsen (1924-2010). Et aktivt liv med gymnastik, højskoleophold, udlandsrejser og familie. Historien bygger på Marie Knygbergs egen fortælling.
Marie Knygberg kommer til verden på Lille Østergaard i Gullestrup 18. juni 1924 som sjette barn af Thomas Iversen Knygberg og Ane Nielsen. Hun bliver døbt i Herning Kirke 13. juli 1924.
Margrethe og Marie, ca. 1928 
Margrethe, Erna og Marie, ca. 1935
Marie kommer i skole allerede som 5-årig. 6. juni 1930 er hendes første skoledag. Forinden har hendes far været nede at tale med skolelæreren på Gullestrup Skole om, at han har en datter, som gerne vil i skole. Det får hun lov til, og hun kommer dermed til at gå i skole sammen med sine to store søskende Margrethe og Sigfred.
Marie husker sin skolegang med glæde; hun var glad for at lære noget – og hun var glad for at slippe for de større brødres drillerier hjemme på Lille Østergaard. En tegnebog fra skoletiden vidner om gode iagttagelses- og tegneevner. På grund af den tidlige skolestart kommer hun til at gå i skole i otte år. Men hun får ikke lov til at fortsætte i mellemskolen. Det er der ikke råd til i familien.
Tegnebog for Folkeskolen. Marie Knygberg
Ung pige i huset og gymnastik i fritiden
Marie bliver konfirmeret i Herning kirke den 18. oktober 1938, og hun kommer ud af skolen og overtager storesøster Margrethes plads som pige i huset på Lille Østergaard. Margrethe er flyttet hjemmefra, og der er brug for Maries arbejdskraft på gården. Marie har gemt flere telegrammer fra sin konfirmation, blandt andet fra sin morbror Martin og tante Mary og fra Sigfreds kæreste Magda og hendes mor Johanne Kristensen.
Telegram fra morbror Martin og tante Mary
Telegram fra Magda og Johanne Kristensen
I fritiden går Marie til gymnastik, og hun er så god til det, at hun som 12-årig går på voksenhold. Det foregår i forsamlingshuset i Holing, hvor også de større brødre Iver, Villy og Sigfred samt storesøster Margrethe går til gymnastik. Marie husker gymnastikopvisningerne og fortæller, at gymnastikken har fulgt hende hele livet. Under krigen hvor Marie blandt andet bor i Marslev på Fyn, bliver hun tilbudt at undervise i gymnastik. Det bliver dog aldrig til noget, da den tyske besættelsesmagt overtager forsamlingshuset.
Flytter hjemmefra
Marie er ikke fyldt 18, da hun i begyndelsen af krigen får plads i huset på Bakkegården i Ry ved Silkeborg og dermed flytter hjemmefra. Hun husker det som en god tid, og at hun er blandt meget andet til bal på Himmelbjerget.
Fra Ry flytter Marie til Marslev på Fyn, hvor hun også her får plads i huset. Her bor i forvejen storesøster Margrethe, som har plads i huset på en naboejendom. Og i et ledvogterhus ved jernbanen bor nygifte storebror Sigfred og hans kone Magda. Men det er urolige tider, så Marie bliver ikke boende i Marslev så længe. Hun får en plads som kokkepige på en gård ved Vejle, efter at hun har været en kort tur hjemme på Lille Østergaard.
Højskoleophold i Ryslinge
En af de store oplevelser for Marie er højskoleopholdet på Ryslinge Højskole på Fyn i sommeren 1944. En skole med stolte traditioner skabt af skolemanden Christen Kold efter stærk inspiration af Grundtvigs tanker om folkelig dannelse.
Der er undervisning i boglige fag, som Marie godt kan lide. Og Marie får nye kammerater. Marie vælger gymnastik frem for håndgerning som valgfag og får uddannelse, så hun kan undervise i gymnastik.
Møder den unge tømrerlærling Mogens
Inden højskoleopholdet på Ryslinge har Marie mødt den unge tømrerlærling Mogens Lauritz Hjelm Larsen. Han er født i Kongens Lyngby 22. september 1924, og han er kommet i lære og bor hos sin moster og onkel, som er tømrermester i Gullestrup. Mogens’ mor er lige blevet enke, og hun har ikke råd til at have den 15-årige dreng boende hjemme.
En ung marie 
Marie og Mogens
Mogens har gode evner, så han kommer som udlært tømrer til at undervise på teknisk skole i Herning. Og han søger optagelse på byggeteknisk højskole i Haslev for at videreuddanne sig. Men også her griber den tyske besættelsesmagt ind, idet den overtager højskolen. Så Mogens må derfor forlade højskolen uden uddannelse.
Bryllup i Herning og brudekjole af faldskærmsstof
Trods de urolige tider holder Marie og Mogens sammen. Efter krigen flytter de begge til Sjælland, hvor Mogens bor på et værelse i Virum, og Marie får plads som ung pige i huset i Hellerup.
Men det med at bo hver for sig holder ikke for det unge par, så de bliver gift i Herning kirke 10. juli 1946. Brylluppet holdes i stuerne på Lille Østergaard, og Maries brudekjole er syet af det fineste faldskærmsstof. Marie har gemt lykønskningstelegrammer fra brylluppet, blandt andet et fra sin tante Ane Kristine Knygberg, enke efter Maries farbror Christen Iversen Knygberg.
Marie og Mogens 
Margrethe,Marie og Erna
Telegram fra Kristine Knygberg, Gullestrup
Marie fortæller om brudekjolen, at faldskærmen stammer fra nogle af de mange nedkastninger af våben og ammunition, som engelske fly foretog over Løvbakkerne tæt på Gullestrup. De to storebrødre Iver og Jens er med til at samle de nedkastede våben op. Og Marie fortæller, at hun tit undrede sig over, hvor de to storebrødre skulle hen, når de en sen aften forlod hjemmet. Ingen måtte jo vide noget om, hvad der foregik for ikke ved et uheld at røbe noget om nedkastningerne til tyskerne.
Fælles hjem i Søborg
Efter vielsen flytter Marie og Mogens ind i en lille toværelses lejlighed på Christoffers Allé i Søborg. Og senere flytter de til Christianehøj også i Søborg. Her får de den 21. januar 1951 deres eneste barn, datteren Lizzi.
Marie med barnevogn, ca. 1951 
Mogens med Lizzi, ca, 1951
Marie har gemt et brev fra sin far, efter at han og Maries mor Ane har været på besøg hos det nygifte par på Christoffers Allé i oktober 1946. I brevet er der en hilsen til Maries fætter Jørgen Knygberg og hans kone Tilde, som har en lille smørrebrødsforretning i Kattesundet i det indre København.
Brev fra Thomas Knygberg, oktober 1946
I 1954 bliver Marie og Mogens tilbudt en ældre meget skønt beliggende lejlighed på Lottenborgvej i Sorgenfri. Lejligheden ligger i Sorgenfri tæt på Kgs. Lyngby med udsigt til en lille skov, med egen have, ikke langt fra Sorgenfri slot og lige over for Restaurant Lottenborg. Lejligheden trænger til istandsættelse, men Mogens kan sit håndværk og gør lejligheden i tip-top stand.
Marie husker derfor klart, da hun og Mogens 25 år senere i 1979 bliver bedt om at flytte, fordi udlejerens søn selv vil overtage lejligheden. Den besked er svær at sluge; hvis Marie selv havde kunnet bestemme, var hun gerne blevet boende på Lottenborgvej resten af sit liv. Den nye lejlighed på Vinkelvej i Lyngby er da udmærket, men slet ikke det samme.
Igennem alle årene i Lyngby går Marie til gymnastik, og hun får også lokket Mogens med til dans. 10 sæsoner bliver det til på danseskolen på Christian X’s Allé i Lyngby.
Marie og Mogens første bil er en lille Fiat 
Marie får Mogens med til 10 sæsoner på danseskole, 1959
Mogens får arbejde som arkitekt
Kort tid efter krigen får Mogens arbejde som arkitekt hos arkitektfirmaet Nissen og Helbo. Han kommer her blandt andet til at tegne huse, og han har igennem flere år arkitektopgaver for stormagasinet Illum. Senere får Mogens ansættelse hos Landbrugets Afsætningsudvalg, LAU, hvor han kommer til at stå for afsætningsudvalgets udstillinger i ind- og udland.
Dette medfører en del rejseaktivitet for Mogens. En særlig rejse deltager Marie dog også i, og det er rejsen til Saudi Arabien i 1974. Marie vil først ikke med, men hun bliver overtalt af en af Mogens’ kolleger, og det bliver en stor oplevelse for hende.
Under opholdet hilser Marie blandt andet på prins Henrik, og hun deltager i en stor middag hos den danske ambassadør i Saudi Arabien. Under selve udstillingen hjælper Marie til som Karoline-pige; en titel som afsætningsudvalget gav de unge kvinder, som markedsførte de danske mejeriprodukter på udstillinger rundt omkring.
Rejser en stor del af livet
Rejser har i det hele taget været en stor del af Marie og Mogens’ liv. Den første store rejse sammen foretager de i 1949, hvor de tager toget til Frankrig. Det er en slags bryllupsrejse, og Marie husker turen gennem det sønderbombede Tyskland, hvor fattigdommen efter krigen er stor. Billedet af børn i tøj syet af militæruniformer står stadig på nethinden.
Efter ankomsten til Paris lejer de en bil og kører til Middelhavet, blandt andet Monte Carlo. Ikke mange rejste ud den gang, husker Marie. Og det var nok også lidt dristigt at rejse ud i de år. Men det tænkte det unge par ikke så meget over dengang.
Herudover har Marie og Mogens sammen været på en række ferierejser i udlandet. Her kan nævnes lande som Sverige, Norge, Tyskland og Østrig. Herudover en sølvbryllupsrejse til Rumænien samt vennebesøg i Spanien.
Flytter tæt på børn og børnebørn
I 1993 flytter Marie og Mogens fra lejligheden på Vinkelvej i Lyngby til et parcelhus på adressen Emilsgave i Viby Sjælland. Sommerhuset på Tuse Næs bliver solgt, og de kommer dermed til at bo tæt på deres datter og svigersøn, Lizzi og Leif, og de to børnebørn Carsten og Morten. Marie husker det som et dejligt hus, og at det er dejligt at komme tæt på familien. Men det varer ikke mange år, før de flytter ind i bofællesskabet Tuen, som også ligger i Viby.
Det er Marie rigtig glad for; der er fællesskab og altid nogen at snakke med. Her fejrer Marie og Mogens i den 10. juli 2006 deres diamantbryllup med deltagelse af familie og mange venner. Dagbladet Roskilde bringer lørdag den 8. juli et interview med diamantbrudeparret om deres 60 år lange samliv.
De mødtes på scenen. Interview i anledning af diamantbryllup. Dagbladet Roskilde, 8. juli 2006.
Flytter i ældrebolig
Mogens’ helbred bliver tiltagende dårligere, og han får behov for pleje. Derfor flytter han og Marie i foråret 2009 til Omsorgscentret Toftehøjen i Viby. Den 5. juli 2010 dør Mogens Lauritz Hjelm Larsen, og han ligger begravet på Dåstrup kirkegård.
Selvom Marie kæmper med dårlig hørelse og dårlige ben, skal hun alligevel hver dag en tur i byen i sin elektriske kørestol. Og både 90- og 95-års fødselsdagen er blevet fejret med stort selskab for hele familien. Og på spørgsmålet om, hvordan hun skal fejre sin 100-års fødselsdag, svarer hun: ”Åh, det ved jeg ikke; der er så længe til”.