Dømt i Højesteret for “ulovlig Omløben med Varer”

Familiehemmeligheder har det med at dukke op ved et tilfælde, og når man mindst venter det. Det skete for eksempel, da jeg ved et tilfælde fandt ud af, at min oldefar Iver Knygberg (den første Knygberg) havde fået stadfæstet en dom for ”ulovlig Omløben med Varer” ved Højesteret i 1894.

Et digitalt nyhedsbrev fra foreningen Danske Slægtsforskere lå en dag i min indbakke og fortalte, at man havde skannet en mængde nye titler til foreningens onlinebibliotek. Via et link blev jeg opfordret til at foretage en søgning, og jeg søgte straks på navnet ”Knygberg”. Det gav en masse hits, nye som gamle, men ét søgeresultat skilte sig dog ud fra de andre, nemlig et link til Højesterets Tidende fra 1894.

Højesteret stadfæster dom fra retten i Assens

Ved yderligere søgning i Højesterets Tidende kunne jeg til min store overraskelse læse, at min oldefar, Iver Knygberg, ved Højesteret 17. oktober 1894 havde fået stadfæstet en dom fra Retten i Assens 21. november 1893 på 30 kr. i bøde for ”ulovlig Omløben med Varer”, og konfiskation af ulovlige varer for 265 kr. og 61 øre. Ydermere var Iver Knygberg blevet dømt til at betale 40 kr. i salær til både forsvarer og anklager. Dommen havde han fået for at handle med andet end ”Husflidsgjenstande” (hjemmestrikkede uldvarer).

Højesteretsdommen fortalte ikke noget om, præcist hvilke varer det handlede om. Men der stod, at han også 29. august 1879 ved retten i Baag Herred var blevet dømt for ”ulovlig Omløben med Varer”. Denne første dom lød på en bøde på 20 kr. og konfiskation af varer for 261 kr. og 13 øre. I dommens retsdokumenter, som jeg efterfølgende fik adgang til på Rigsarkivets læsesal (og som Søren Knygberg ”oversatte” fra håndskreven gotisk skrift), kunne jeg læse, at de ulovlige varer var ”Manufacturvarer” som for eksempel ”hvide Bændler”, ”uldne Haandmansiehetter”, ”Strømpebaand”, Bukseseler” og ”Brystduge eller Kraver”. Alt sammen noget, som Iver ikke havde tilladelse til at handle med. Det var forbeholdt manufakturhandlerne i byerne.

Ikke landmand men handelsmand

Vi vidste godt, at Iver Knygberg havde været ”hosekræmmer” og havde fået udstedt pas til at rejse rundt på øerne og handle med uldtøj fra 1864 frem til 1879. Men vi vidste ikke, at han tilsyneladende også havde handlet hvert år helt frem til 1893, altså i alt næsten 30 år.

Vi har indtil nu betragtet Iver Knygberg som landmand med bibeskæftigelse som handelsmand. Men de nye oplysninger tyder snarere på, at han først og fremmest har været handelsmand. Langt de fleste unge uldhandlere forlod uldhandelen, når de havde tjent til for eksempel udbetalingen på en gård. Men ikke Iver Knygberg. Han fortsatte uldhandelen næsten til sin død.

Opdyrkningen af de 50 tønder land, som hørte til familiens gård Lille Østergaard i Gullestrup, skete da også først, da Ivers ældste søn Thomas overtog gården efter faderens død i 1898.

Hårde straffe

Men de to domme for ”ulovlig Omløben med Varer” – ganske vist med 14 års mellemrum – å have været to hårde straffe for Iver. Den sidste dom på 30 kr. i bøde, konfiskerede varer for 265 kr. og betaling af sagførersalærer på 2 gange 40 kr., i alt 375 kr. var mange penge i 1894. Omregnet til nutidskroner er det ca. 30.000 kr. Det svarede til et halvt års løn for en ufaglært arbejder omkring århundredskiftet.

Og hvorfor gik sagen fra Assens byret over Landsover- samt Hof- og Stadsretten til Højesteret? Jo, det var anklageren, som ankede dommen. Vi ved ikke hvorfor, men man kunne jo gætte på, at han ville give Iver en lærestreg, nu da han nu for anden gang var blevet taget i ulovlig handel med manufakturvarer.

Højesteretstidende, Højesteretsaaret 1894.

En lille tyk mand, der taler jysk

Som et kuriosum indeholder dommen flere vidneforklaringerne, som beskriver Ivers udseende, og det er de eneste samtidige beskrivelser, vi har af Iver. Der var fx smed Hans Nielsen i Vedtofte, som forklarer ”at der en Dag for et par Maaneder siden… medens han og hans Kone vare beskjeftigede med at bage indfandt sig en lille tyk Uldtøjshandler ved navn Iver men hvis Efternavn han ikke kjendte og spurgte om de ikke vilde kjøbe krave, Mansihetter eller Bændler, hvilket de dog afslog”. Også smedens kone, Marie Larsen, er indkaldt som vidne. Hun forklarer ligeledes, at hun ”en Dag var beskæftiget med at bage, da en lille tyk Uldhandler kom ind til dem i Stuen og spurgte, om de ikke skulde handle… Personen var Jyde lille og tyk, nogle og 30 Aar gl.” og han hed ”Iver”.

Vi har ingen informationer om, at Iver Knygberg var lille og tyk. Men i hjemsendelsespapirer som soldat i 1867 fremgår det, at han er ”62 ¼ ” høj” (62 ¼ tomme = ca. 158 cm) og at han er ”Stærk af Bygning”. Så vidnernes beskrivelse af ham virker troværdige.

Kilder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *