www.knygberg.dk er designet af Fritz, Peter & Thomas © 2008

 

Se også

 

Blog

Læs indlæg eller skriv om slægten eller hjemmesiden.

 

Fotogalleri

Se fotos af stedet, personerne og slægtsgården.

Hjem>Stedet

 

Stedet Knygbjerg


Lidt øst for Høgild og omkring 10 kilometer syd for Herning ligger på Fjederholt-gaards marker et højdedrag kaldet Knygbjerg. Knygbjerg er en del af en bakkeø, som er dannet i den seneste istid for mere end 10.000 år siden. Den første beboer på Knygbjerg er Iver Simonsen, som omkring 1825 lejer jorden af ejeren på Fjederholtgaard.

Landskabet omkring Knygbjerg

Landskabet syd for Herning er dannet under den seneste istid for omkring 10.000 år siden. Istidens gletchere, smeltevandsfloder samt havet og vinden skabte blandt andet en række bakkeøer i det jyske landskab.

500 meter øst for Høgild rejser en sådan bakkeø sig 15 meter op i landskabet. Det første højdepunkt er på 65 meter og kaldes Knygbjerg. Yderligere 500 meter mod øst ligger områdets højeste punkt Trædhøj på 69 meter.

Der er en fin udsigt fra toppen af Knygbjerg og det fortælles, at man i 1890’erne fra Knygbjerg kunne tælle ikke mindre end 18 kirketårne; men gik man op på Trædhøj, kunne man finde tre mere.

Bakkeøen består nederst af ler, men vestenvinden menes at have fremkaldt sandflugt, som har aflejret sand og udjævnet terrænet op mod den stejle lerklint ved Knygbjerg i tiden lige efter istiden. (Se også Navnet)

Den oprindelige bevoksning i området var skov. Skoven forsvandt i 1500-tallet blandt andet på grund af afbrænding, og de midt- og vestjyske egne kom til at ligge øde hen. Herefter bredte de hårdføre og nøjsomme lyngplanter samt revling, mos og lav sig, og de store jyske hedearealer opstod.

Nybyggerfamilier på heden

I begyndelsen af 1800-tallet begyndte man at udstykke heden omkring de eksisterende landsbyer. Mange nybyggerfamilier lejede et stykke jord og byggede på den en jordhule eller en simpel hytte.

Siderne i en sådan hytte var typisk opbygget af hedetørv, og taget var konstrueret af rafter, over hvilke der lagvis var placeret lyng og flade hedetørv. Et stykke glas og fire pinde udgjorde vinduet i hyttens gavl. Under vinduet stod ægteparrets seng, og midt i rummet var der plads til et bord og en bænk. I rummets anden ende var der plads til besætningen, oftest et par får.

Efter nogle år havde parret typisk opdyrket nogle få tønder land, og manden havde tjent lidt som daglejer, så familien kunne købe stedet af ejeren.

Knygbjerg og de første beboere

Også Fjederholtgaard i landsbyen Fjederholt udstykkede i begyndelsen af 1800-tallet, blandt andet matriklen med Knygbjerg. Den første bogførte beboer på stedet er Iver Simonsen, som lejede jorden omkring 1825.

Iver Simonsen er tømmermand, og han opfører på sydskråningen af Knygbjerg et simpelt hus til sin familie. I februar 1825 dør Iver Simonsens kone Anne Magrethe Jensdatter, og da han allerede i marts samme år gifter sig igen, skal boet gøres op.  Af boopgørelsen kan man se, at familien har levet under meget fattige kår.

Det mest værdifulde i boet er en gammel sort ko vurderet til 5 rigsdaler. Fem får er vurderet til 3 rigsdaler, en høvlbænk til 4 rigsdaler, to dyner til henholdsvis 2 rigsdaler og 2 rigsdaler, 3 mark. Samlet er boet vurderet til 35 rigsdaler, 4 mark. Men Iver Simonsen skylder 16 rigsdaler i husleje og fæstepenge, 8 rigsdaler i begravelsespenge og 12 rigsdaler for byggematerialer til huset, tilsammen 36 rigsdaler, så boet anses af skifteforvalteren for at være fallit. (Hammerum Herreds Skifteprotokol).

Iver Simonsen har formentlig lejet Knygbjerg i adskillige år uden kontrakt. Men i 1833 kommer der ny ejer på Fjederholtgaard, Anders Jensen Bech, som i 1836 underskriver en lejekontrakt med Iver Simonsen.

Lejekontrakten gælder for ejendommen Knygbjerg og det halve af engen Trindkjær i Kølkjær. Lejen er 4 rigsdaler courant årligt, som betales i to terminer. Desuden skal lejeren Iver Simonsen udføre 12 dages snedkerarbejde, én dag i hver af årets måneder. Hvis arbejdet ikke udføres, koster det 8 skilling courant. Lejeren Iver Simonsen kan frit dyrke og drive ejendommen, som han finder det mest fordelagtigt. Og huset på ejendommen kan han eller hans arvinger nedrive og borttage, når lejetiden ophører. (Leiecontract Ejendommen  Knygberg).

I 1851 overtager Iver Simonsens søn Peder Iversen lejemålet af Knygbjerg. Syv år senere køber Peder Iversen ejendommen Knygbjerg af ejeren af Fjederholtgaard, R.P. Møller, for 350 rigsdaler (1 daler = 2 kroner). I 1879 sælger Peder Iversen ejendommen Knygbjerg for 2000 kroner.

Cirka 1910 opføres den nuværende ejendom Knygbjerg for foden af højdedraget, og Iver Simonsens hytte fra 1825 er for længst forsvundet.

Beboere på Knygbjerg

1825 Iver Simonsen lejer ejendommen af ejeren af Fjederholtgaard
1851 Iver Simonsens søn Peder Iversen overtager lejemålet
1858 Peder Iversen køber ejendommen Knygbjerg for 350 rigsdaler af R.P. Møller, ejeren af Fjederholtgaard
1863 Peder Iversen sælger Knygbjerg til Poul Jensen
1865 Handelen går tilsyneladende tilbage, og Peder Iversen overtager igen Knygbjerg
1869 Peder Iversen mageskifter Knygbjerg vurderet til 300 rigsdaler med to parceller i Grødde ved Ikast og Uhre ved Brande
1879 Peder Iversen sælger nok en gang Knygbjerg; denne gang til Jens Kristensen Blaabjerg for 2000 kroner
              

Kilder

Historien om Knygbjerg er hovedsagelig baseret på to kilder:

  • Erik Overgaard: Fjederholt – en landsby og dens udmarker. Part af Rind sogns historie. Herning, 1992.
  • Erik Overgaard: Høgild – Skoledistrikt og landsbysamfund. Elmholt, Kidris Mølle, Vester- og Øster Høgild samt dele af Skærbæk og Fjederholt. Herning, 1994.

 

Siden er sidst redigeret 16. februar 2012.

 

 

 

 

 

Links

 

Danmark før og nu KMS

Skomagerbakken 27, Høgild

 

Fjederholt og Knygbjerg

Kort over Lundennæs amt m.m. 1795. Reduceret og tegnet af P. Harboe 1803.

 

Google Maps

 

Matrikelkort 1817-1858

Fjederholt, Rind

 

Matrikelkort 1858-1881

Fjederholt, Rind

 

Stedet Knygbjerg fotoalbum