www.knygberg.dk er designet af Fritz, Peter & Thomas © 2008

 

Se også

 

Blog

Læs indlæg eller skriv om slægten eller hjemmesiden.

 

Fotogalleri

Se fotos af stedet, personerne og slægtsgården.

Hjem>Personerne

 

Personerne i slægten Knygberg

 

Den første der kommer til at bære slægtsnavnet Knygberg, er Iver Knygberg (1844-1898). Han er den centrale person i vores slægtshistorie. Iver Knygberg giver imidlertid ikke sit efternavn videre til sine børn. De kommer til at hedde Iversen. Men efter Ivers død gør en ny lov det muligt at skifte navn, og Ivers voksne børn tager navnet Knygberg tilbage. 

Mange stednavne er samtidig personnavne, og det gælder også Knygberg. Den første beboer på Knygberg er Iver Simonsen, og han benævnes flere steder som ”Iver Simonsen i Knygberg”.

Den første med navnet Knygberg
Det er dog først hans barnebarn Iver Knygberg, der ved sin dåb i 1844 får efternavnet Knygberg. Det sker da moderen Ane Magrete Iversdatter får ham uden for ægteskab med karlen Lars Jensen, som ikke vil kendes ved faderskabet. Iver bliver derfor ikke opkaldt efter sin far, men får efternavnet Knygberg efter det sted han er født.

Da Iver Knygberg selv får børn, giver han ikke sit efternavn videre til dem. De kommer til at hedde Iversen, efter den tids skik og brug med at give barnet efternavn efter faderens fornavn.

Børnene hedder Iversen
Dette er dog ikke helt i overensstemmelse med en lov fra 1828, skærpet i 1856, som siger, at man i en familie skal have et fast efternavn. Denne lov havde svært ved at blive accepteret særligt på landet. Iver Knygberg får således præsten overtalt til, at hans børn skal have efternavnet Iversen. Det kunne der jo også godt argumenteres for; hans mor hed Iversdatter, så Iversen ville være det oplagte efternavn i næste slægtled.

Knygberg kommer tilbage
Iver Knygberg dør i 1898, og i 1904 kommer der en ny lov, som åbner mulighed for at skifte navn. Iver Knygbergs voksne børn bliver herefter enige om at skifte Iversen ud med deres fars efternavn Knygberg. På den måde kommer navnet Knygberg ind i slægten igen (Se Thomas Iversen Knygberg, dåbsattest, 1905).

Navnet Knygberg går videre i de næste generationer. Jens Iversen og hans kone Sidsel er barnløse. Men Christen Iversen bliver gift med Ane Kirstine, og de får ni børn. homas Iversen bliver gift med Ane, og de får sammen syv børn. Endelig bliver Ane Østergaard Iversen gift og får to børn.

Jens

Iversen

Knygberg

(1869-1920)

Christen

Iversen

Knygberg

(1972-1921)

Thomas

Iversen

Knygberg

(1874-1952)

Ane Østergaard

Iversen

(1878-1956?)

I dag er der 39 personer, der har Knygberg som efternavn. Der er 41, der har Knygberg som mellemnavn og mindre end 5, der har det i en bindestregskombination. (Se www.danskernesnavne.navneforskning.ku.dk/personnavne.asp )

Siden er sidst redigeret 16. februar 2012.

 

 

 

 

 

Læs mere om:

 

Iver Knygberg (1844-98)

 

Iver Knygbergs aner:

Ane Magrete Iversdatter (1820-1909)

Iver Simonsen (1777-1855)

 

Lars Jensen (1822-69)

 

Sidsel Marie Christensens aner:

Christen Hauge Poulsen (1819-1877)

Poul Olesen (1779-1847)

Søren Christian Andersen (1802-1880)

 

Iver og Sidsel Maries efterkommere:

Jens Iversen Knygberg (1869-1920)

 

Christen Iversen Knygberg(1872-1921)

 

Thomas Iversen Knygberg  (1874-1952)

 

Ane Østergård Iversen (1878-?)

 

Andreas Iversen (1880-1889)

 

Niels Elias Iversen (1884-1889)