www.knygberg.dk er designet af Fritz, Peter & Thomas © 2008

 

Se også

 

Blog

Læs indlæg eller skriv om slægten eller hjemmesiden.

 

Fotogalleri

Se fotos af stedet, personerne og slægtsgården.

Hjem>Personerne>Ane Magrete Iversdatter

 

Ane Magrete Iversdatter (1820-1909)

 

Ane Magrete Iversdatter bliver født i 1820 som datter af husmand Iver Simonsen og hans anden kone Anne Johanne Larsdatter. Hun får sit første barn, Iver Knygberg, uden for ægteskab i 1844. Senere får hun fem børn med to forskellige mænd; den ene af dem, Niels Andreassen Strømfeldt, bliver hun gift med. Ane Magrete ernærer sig i sine unge dage som tjenestepige og strømpestrikkerske. Men den sidste del af sit liv tilbringer hun på fattiggården i Honum. Her bor hun 46 år, heraf de 30 år sammen med sin mand Niels Andreassen Strømfeldt, og hun dør på fattiggården i Honum som enke 89 år gammel.

Magrette, Anne Magrete, Anna Magrete, Ane Magrete eller Ane Margrethe
Ane Magrete Iversdatter bliver født i Tjørring den 3. december 1820. Hun bliver hjemmedøbt den 3. juni og fremstillet i Tjørring Kirke 16. juli. Forældrene er ”Huusmand Iver Simonsen af Trelund og Anne Johanne Larsdatter.” Hun bliver indført i kirkebogen kun med navnet ”Magrette”.

Der er i kilderne noget usikkerhed om, hvad der er Ane Magrete Iversdatters egentlige navn. Ane Magrete bliver konfirmeret i Rind Kirke 6. april 1834. Formentlig i forbindelse med at hun går til præst, gør hendes forældre opmærksom på, at hun hedder ”Anne Margrete”, og præsten udsteder derefter en attest på dette navn.

Ud at tjene
Ved folketællingen i 1834 er Ane Margrete Iversdatter 14 år gammel, og hun bor stadig hjemme. Men hun kommer snart ud at tjene. Vi ved, at hun forlader Rind sogn i februar 1837 for at blive tjenestepige i Fjelstervang i Vorgod sogn. Med sig har hun et godt skudsmål fra pastor Tang i Rind.

Halvandet år senere i november 1838 flytter hun fra Vorgod til Sønder Omme, hvor hun formentlig kommer i tjeneste hos degnen. Folketællingen i 1840 fortæller i hvert fald, at den 20-årige Ane Margrethe Iversdatter nu bor i degneboligen i Sønder Omme Kirkeby.

I oktober 1840 flytter Ane Magrete tilbage til Vorgod, hvor hun kommer til at tjene hos Mads Voldsted. Skudsmålet er stadig godt. Året efter skifter hun igen plads, og flytter til Assing. Her er hun halvandet år, og flytter derefter som 21-årig til Snejbjerg den 16. april 1842, hvor hun kommer til at tjene hos Morten Frank.

Året efter tjener Ane Magrete hos gårdmand Niels Jensen og hans kone Jacobine Jensdatter i Langvadbjerre. Her tjener hun sammen med karlen Lars Jensen, som hun får et forhold til.

Får barn uden for ægteskab
Da Ane Magrete forlader pladsen i Langvadbjerre i november 1843 er hun gravid, og hun flytter formentlig hjem til sin far Iver Simonsen på Knygbjerg. 3. juli 1844 føder hun en søn, som bliver døbt Iver Knygberg i Rind Kirke 21. juli 1844. Ane Margrethe udlægger Lars Jensen, som nu tjener på Herningsholm gods, som barnefader.

Både Ane Magrete og hendes mor og far forsøger at få Lars Jensen i tale om faderskabet, for at få ham til at betale alimentationsbidrag (= underholdsbidrag), men forgæves. Iver Simonsen ansøger derfor på datterens vegne om fattighjælp til hende og sønnen Iver, da de ellers ikke ved, hvordan hun skal få råd til at have sit barn.

Faderskabssag mod Lars Jensen
Fattigvæsenet lægger penge svarende til 1½ tønde korn ud til Ane Magrete, men de andrager samtidig amtet om, at Lars Jensen pålægges at betale et passende alimentationsbidrag. Lars Jensen og Ane Margrethe indkaldes til møde i politiretten 4. februar 1845. Her benægter Lars Jensen at være far til Ane Margrethes barn, men han erkender at have haft samleje med hende én gang, og at det med vished fandt sted i slutningen af juli 1843, altså næsten et år før barnets fødsel.

Ane Magrete benægter dette på det bestemteste og forsikrer, at de jævnligt har haft samleje i tidsrummet fra foråret til midt i oktober 1843, og at det fandt sted både i bryggerset, hvor Lars Jensen havde sin seng, og i stalden, når hun om morgenen var beskæftiget med at malke.

Gårdmand Niels Jensen og hans kone Jacobine Jensdatter, hos hvem Lars Jensen og Ane Mrgrete tjente sammen, bliver indkaldt som vidner, men ingen af dem kan bekræfte, at Lars og Ane Margrethe har haft et kæresteforhold.

Hvis Lars Jensen kan aflægge ed på, at han ikke har haft samleje med Ane Magrete efter 28. juli 1843, vil han blive frifundet. Men Lars Jensen aflægger aldrig en sådan ed, og han bliver derfor dømt pligtig til at udrede alimentationsbidrag til barnet (Se Faderskabssag).

Iver kommer i pleje hos sin morfar
Livet som enlig mor og tjenestepige ser ikke ud til at være nemt. Vi kan se, at Ane Margrethe og sønnen Iver bor hos Ane Magretes søster Mette Iversdatter og hendes mand Christen Jensen i Gosdalhuus ved folketællingen i 1845. Iver er her 1½ år gammel.

Ane Magrete forlader sognet med udgangen af oktober 1845. Vi kan se, at hun ”har faaet et uægte barn”, men vi kan ikke se, om hun tager Iver med til pladsen som tjenestepige i Give. Året efter vender hun imidlertid tilbage til Rind, hvor hun bor ”uden Tjeneste hos faderen Iver Knygberg” (!) Hun har intet skudsmål med sig tilbage.

Det næste vi ved om Ane Magrete er, at hun forlader en plads som tjenestepige i Tjørring i april 1848, og at hun ”forlader sognet Frugtsommelig”. Det er derfor sandsynligt, at hun allerede, da hun rejser til Tjørring, har efterladt sønnen Iver i pleje hos sin morfar Iver Simonsen.

Tre uægte børn med Hans Elson Brink
I november 1848 er Ane Magrete flyttet til Herning, hvor hun bor til leje hos Lars Klitgaard. Og den 8. december 1848 føder hun sit andet barn Hans Peder Hansen, som bliver døbt i Herning Kirke 1. januar 1849. Ane Margrethe udlægger karlen Hans Elson Brink i Tjørring som barnefader. Hans Elson Brink vedgår faderskabet og tillader, at barnet får navn efter ham.

Ved folketællingen i 1850 bor Ane Magrete til leje i Herninglund. Hun er nu 30 år og ugift, og bor der alene sammen med sin uægte søn Hans Peder på 2 år.

19. august 1851 får Ane Magrete endnu et barn med Hans Elson Brink. Det er datteren Dorte Johanne Hansen, som bliver døbt i Herning Kirke 17. september 1851. Dorte Johanne dør dog af sygdom 1 ¾ år gammel.

På fattighuset i Herning
Det er åbenbart svært for Ane Magrete at klare sig, for ved folketællingen i 1855 bor hun på fattighuset i Herning sammen med sin 7-årige søn Hans Peder.  Hun er stadig ugift, men året efter får hun endnu et barn med Hans Elson Brink. Det er en datter, som bliver født 1. april 1856 og ved dåben i Herning Kirke får navnet Ane Johanne Fjederholt. Hans Elson Brink er stadig tjenestekarl og arbejder nu på Visgaard i Sinding sogn.

Fem år senere, ved folketællingen i 1860, bor Ane Magrete til leje i et hus i Herning. Hun lever af håndarbejde og forsørger alene de to børn Hans Peder Hansen på 12 og Ane Johanne Fjederholt på 4.

Ægteskab med Niels Andreassen
Vinteren 1862/63 bliver Ane Magrete igen med barn; denne gang med den 48-årige ungkarl Niels Andreassen Strømfeldt tjenende på Herningsholm. De bliver viet 15. februar 1863 i Herning Kirke. I kirkebogen bemærkes det, at brudgommen er født i Hvirring Sogn af fruentimmeret Margrete Strømfeldt den 20. Maj 1815. 

22. marts 1863 nedkommer Ane Magrete med sønnen Andreas Nielsen Strømfeldt, som bliver hjemmedøbt og fremstillet i Herning Kirke 14. juni 1863.

På fattiggården i Honum
Det går åbenbart heller ikke så godt for Ane Margrethe og Niels. I november 1865 flytter de fra Herning til forsørgelseshjemmet i Hvirring Sogn ved Horsens. Med sig har de to børn – Ane Margrethes datter på 8 og deres fælles søn på 2 år. Ane Margrethe er nu 45 og Niels er 50 år gammel.

Grunden til at familien flytter fra Herning til Hvirring ved Horsens er formentlig, at Niels Andreassen ikke er født i Herning men i Hvirring, og at fattigvæsenet af den grund er berettiget til at sende ham og familien tilbage til hans fødesogn. På den måde sender man en stor udgiftspost videre til et andet sogn.

23. marts 1866 får Ane Magrete endnu et barn sammen med Niels Andreassen Strømfeldt. Det er Johanne Margrethe Strømfeldt Nielsen, som bliver døbt i Hvirring Kirke den 21. Maj 1866. Johanne Margrethe dør 7 år gammel den 9. september 1873 og bliver begravet på Hvirring Kirkegård 14. september 1873.

Niels begår selvmord
Som fattig under forsørgelse har Ane Magrete og Niels ikke haft meget frihed. De har formentlig været bundet til Honum Fattiggård og været tvunget til at arbejde hårdt for føden.

Efter 30 år på fattiggården i Honum dør Niels Andreassen Strømfeldt 78 år gammel den 30. August 1893. Han begår selvmord ved hængning. Dagen efter dødsfaldet er fogedretten sat på fattiggården for at få rede på omstædighederne omkring Niels Andreassen Strømfeldts død. Af afhøringerne fremgår det blandt andet, at afdøde – når han var i dårligt humør – havde truet med at ”tage strikken” eller ”skære sig med Barberkniven”. Men på selve dagen havde ingen bemærket, at afdøde havde været i dårligt humør. Et vidne fortalte, at afdøde for mange år siden havde ”været i Tugthuset – formentlig i 25 Aar – navnlig for Tyveri og han skal have opført sig slet i Tugthuset, men i den tid Kmpr. (Komparenten = vidnet) har kjendt ham, har han opført sig godt…”. (Se Fogedprotokol).

Ane Magrete Iversdatter lever videre som enke
Efter Niels’s selvmord lever Ane Magrete videre 16 år på fattiggården i Honum. Ved folketællingen i 1906 er hun opført som 85-årig landbrugsarbejder.

Hun dør den 29. december 1909 89 år gammel.

Siden er sidst redigeret 26. november 2011.

 

 

 

 

 

Læs mere om:

 

Iver Knygberg (1844-98)

 

Iver Knygbergs aner:

Ane Magrete Iversdatter (1820-1909)

Iver Simonsen (1777-1855)

 

Lars Jensen (1822-69)

 

Sidsel Marie Christensens aner:

Christen Hauge Poulsen (1819-1877)

Poul Olesen (1779-1847)

Søren Christian Andersen (1802-1880)

 

Iver og Sidsel Maries efterkommere:

 

Jens Iversen Knygberg(1869-1920)

 

Christen Iversen Knygberg(1872-1921)

 

Thomas Iversen Knygberg(1874-1952)

 

Ane Østergaard Iversen (1878-1956?)

 

Andreas Iversen (1880-1889)

 

Niels Elias Iversen (1884-1889)